
Kig ind i Møllebrogaards gårdbutik på Christiansmindevej 21 i Skanderborg, og få en smagsoplevelse i særklasse med hjem.
På hylderne i gårdbutikken finder du alle vores produkter lige fra mousserende æblevin til økologiske syltede specialiteter og sæsonens friske økologiske frugter og grøntsager.
Den gode smag er omdrejningspunktet i vores produkter, som alle tager udgangspunkt i godt håndværk og er håndlavede fra bunden.
Sparkling er vores mousserende æblevin, som er flaskegæret efter traditionel metode. Vinen har en flot gylden farve, blide bobler og en dejlig syreprofil, som har resulteret i en vin med et silkeblødt udtryk og skøn eftersmag af æble.
Sylterierne er alle økologiske og lavede efter tiderligere tiders stolte danske syltetradition, hvor vi bl.a. konserverer ved henkogning, så kunstige konserveringsmidler undgås.
Frugt og grønt er økologisk og dyrket her på Møllebrogaard i køkkenhaven, drivhuset og i æbleplantagen – og udbydes friskhøstet til salg i gårdbutikken og vejboden i tråd med sæson og modning.
I gårdbutikken kan du altid smage på vores produkter og få gode råd til anvendelse og sammensætning.
Du får også masser af inspiration til gaver hos os, og vi hjælper naturligvis med sammensætning, så gaven passer til modtageren.
Åbningstider: Onsdag kl. 12-17 og Lørdag kl. 11-15.
Skal du bruget noget uden for almindelig åbningstid, så giv os et ring, og vi finder ud af det.
Vi glæder os til at se dig.
De bedste hilsner
Peter og Ann