
Den står på bobler, bobler og atter bobler, når vi starter salget af vores allerførste flasker mousserende æblevin fra egen vineri i Skanderborg.
Med et glas Møllebrogaard æblevin i hånden får du en dejlig tør mousserende æblevin, der er lavet på danske æbler. Flaskegæret efter traditionel metode – og har været 24 måneder undervejs.
Nyd æblevinen afkølet, og server den som udsøgt aperitif og til retter med fisk, skaldyr, fjerkræ eller lyst kød – og til osten.
Vælg mellem 3 forskellige smagsvarianter; Belle De Boskoop, Ingrid Marie og Jonagold.
Flaske med 750 ml, kr. 225,-
Kom og smag vinen i gårdbutikken på Christiansmindevej 21, Skanderborg, onsdag kl. 12-17 og lørdag kl. 11-15.
Vi glæder os til at se dig.